
Nedenfor ses Viborg Motor Klub's vedtægter - for at se klubbens bestyrelse & udvalg; KLIK HER
VEDTÆGTER VIBORG MOTOR KLUB
§1. Klubbens navn
Klubbens navn er VIBORG MOTOR KLUB (VMK).
Klubben er tilsluttet Dansk Automobil Sport Union (DASU), Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Viborg Sport – de samvirkende idrætsklubber i Viborg.
Foreningen er hjemmehørende i Viborg Kommune
§2. Klubbens formål
§3. Medlemskab
Som medlem kan optages enhver motorsportsinteresseret. Indmeldelse sker til klubbens kasserer, som kan forelægge indmeldelsen for bestyrelsen for sanktion. Nægtes optagelse kan afgørelsen indankes for generalforsamlingen.
§4. Kontingent
Kontingent til klubben fastsættes på den ordinære generalforsamling. Kontingentet opkræves en gang om året og følger klubbens regnskabsår fra 1/10 – 30/9. Ved restance udover 15. november slettes medlemmet og må ved evt. genindmeldelse betale al skyldig restance + evt. gebyrer.
§5. Udmeldelse
Udmeldelse af klubben kan kun ske skriftligt til kassereren. Et medlem kan udelukkes af klubben efter bestyrelsens bestemmelser, når vedkommende medlem gentagne gange har vist unfair optræden eller ved hensynsløs kørsel har overtrådt love eller politiforskrifter.
§6. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i november måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 10 dages varsel.
Indkaldelsen skal angive dagsordenen som altid skal indeholde følgende punkter:
Frist for indgivelse af forslag til generalforsamlingen sættes til 4. dage. Kun medlemmer der er fyldt 18 år. har stemmeret på generalforsamlingen. Medlemmer under 18 år kan være repræsenteret at deres forældre
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes når mindst én tredjedel af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Indkaldelsen sker som ved ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen såvel den ordinære som den ekstraordinære ledes af en valgt dirigent. Afstemning sker ved håndsrækning med mindre generalforsamlingen vedtager skriftlig afstemning.
Almindeligt stemmeflertal er gældende, dog kan vedtægtsændringer kun foretages når 1/3 af medlemmerne er tilstede og 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling og den er da beslutningsdygtig, uanset de fremmødtes antal, ved almindelig stemmeflertal.
§7. Klubbens ledelse
Klubbens ledelse varetages af en bestyrelse på 7 medlemmer, der repræsenterer klubben i alle forhold. Formanden og i hans forfald næstformanden, repræsenterer klubben. Bestyrelsen træffer afgørelse i alle forekommende spørgsmål, herunder dispositioner vedr. fast ejendom. Formanden tegner foreningen, dog skal dokumenter vedr. lån i samt køb salg og pantsætning af fast ejendom underskrives af den samlede bestyrelse.
Et flertal af bestyrelsen skal være tilstede for at bestyrelsen er beslutningsdygtig. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Klubben hæfter kun for sine forpligtelser med den af klubben til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig forpligtelse.
§8. Valg
Formanden vælges for 2 år på lige årstal. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. Det tilstræbes at der vælges et bestyrelsesmedlem med tilknytning til hvert af klubbens aktivitetsgrene. Der vælges hvert år 2 suppleanter. Revisorer vælges for 2 år og afgår- en af gangen ved den årlige generalforsamling. Bestyrelsen vælger af sin midte, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsesmøder indvarsles af formanden eller 3 bestyrelsesmedlemmer med mindst 24 timers varsel.
§9. Nedsættelse af udvalg
Bestyrelsen kan nedsætte forskellige udvalg. Alle udvalg er nedsat for 1 år eller indtil specielle opgaver er løst. Bestyrelsen skal være repræsenteret i alle udvalg. Klubbens formand har adgang til alle udvalgsmøder.
§10. Regnskab
Kassereren fører regnskab, samt modtager og kvitterer alle indbetalinger og foretager alle udbetalinger. Kassereren skal føre kassebog og medlemsfortegnelse. Revisorerne skal have uhindret adgang til at kontrollere regnskabsbøger og midler og tillige påse, at medlemsfortegnelsen altid r ajour. Revisorerne kan altid komme på uanmeldt kasseeftersyn. Kassebeholdning indsættes på bank-, sparekassebog eller i værdipapirer. Regnskabet samt status forelægges den årlige generalforsamling til godkendelse.
§11. Klubbens opløsning
Klubbens opløsning kan kun vedtages på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger og kun når 2/3 af de mødte stemmer herfor.
§12. Vedtægterne ikrafttræden
Nærværende vedtægter er vedtaget på VMK´s ekstraordinære generalforsamling den 06.03.2002